I februar 2012, inviterede vi Lily Cole, vores nye brandambassadør, til det nordlige Ghana. Vi ville gerne have, at Lily skulle se Community Fair Trade i aktion, og vi kunne ikke komme i tanke om et bedre sted end netop Ghana.

På det tidspunkt da de shea-producerende kvinder stiftede The Tungteiya Women's Shea Association var det et kooperativ bestående af 500 kvinder der boede og arbejdede i 11 forskellige landsbyer. Udover at betale en fair pris for sheasmørret, betaler vi også et fondsbidrag for hvert kilo. Fonden betales til en fond og Tungteiya beslutter hvordan pengene skal formidles gennem deres egen NGO, Northern Ghana Community Action Fund. Omkring 46.000 mennesker drager nytte af de lokale projekter fonden finanasierer, hvilket i den grad har været med til at skabe positive forandringer i folks liv.

Shea i landsbyens hjerte

Lily's rejser tager sin begyndelse i Mbanayili. Som i andre landsbyer indenfor Tungteiya, er shea landsbyens hjertet. Hver landsby er opbygget omkring sheaproduktionen. Sheatræerne gror vildt i naturen og omdrejningspunktet i kvindernes dagligdag er fremstillingen af sheasmør.

SLily kommer til at lære meget mere senere på turen, men først skal møde høvdingen. Hun bliver ført til høvdingens hytte og tilbudt en colanød som et symbol på venskab. Landsbyens kvinder synger og danser for hende alt imens de viser hende hvordan hun skal bære en calabash-skål på toppen af hovedet. De følger efter hende med chasseskridt og i gåsegang til produktionsenheden.

Kærlighed til arbejdet

Fremstillingen af sheasmør via håndkraft er en intensiv proces. Først skal nødderne knækkes, derefter tørrer de i solen, hvorefter kernerne udvindes og grovhakkes. Kernerne ristes og afkøles, inden de knuses til en flydende pasta, der ser ud og dufter som chokolade. Der tilsættes varmt og koldt vand til pastaen, mens den koger og omrøres via håndkraft indtil smørret flyder ovenpå og kan skrabes af. Det sidste trin i processen er rengøringsprocessen. Det rå smør opvarmes over bål, filtreres gennem en si og skrabes over i en calabashskål til afkølning i en af de traditionelle runde, stråtækte hytter. Når det er afkølet, stødes smørret med pinde for at blødgøre det.

Det sidste trin er hårdt, så kvinderne synger til. Smørret vejes, pakkes og transporteres til kysten og derefter til Holland, hvor det filtreres en sidste gang.

Sheahistorier

For Lily, er det en øjenåbnende oplevelse. Dette gælder også for historierne, som kvinderne er ivrige efter at fortælle hende. Som f.eks. Madame Afishetu, der ikke kunne læse eller skrive inden hun blev en del af kooperativet, men som nu kan begge dele, taler flydende engelsk og bestrider jobbet som landsbyens sekretær. Det vigtigste er dog, at hun takket være handlen nu kan betale skoleudgifterne til sine fem børn samt købe ordentligt tøj og mad.

Eller bedstemødre i Dimabi, hvor Lily indvier den nye indkvartering til lærerne, som er finansieret af NOGCAF og som er bygget til statsudnævnte lærere. Det har længe været et problem at få lærerer til den fjerntliggende landsby. Ofte sker der det, at de ankommer og rejser lige så hurtigt igen, når de har set de meget basale forhol, som de skal leve under. Derfor håber man nu på, at de nye kvarterer med soveværelse, stue, køkken, badeværelse og veranda, vil være med til at ændre det.

“I dag har jeg mødt nogle af bedstemødrene, og ingen af dem har fået en uddannelse, hvilket betyder at de heller ikke læse og skrive. Men nu bliver deres børnebørn uddannet takket være de skoler, som fonden betaler, det styrker hele lokalsamfundet.’’ Fortæller Lily.

En sundere fremtid

Der er mange flere historier. I landsbyen Bunlung møder Lily Madame Fati Paul, som var syg i over 10 år med guinea-orm, fordi hun drak vand forurenet med guinea-ormens æg. Ormene blev udklækket i hendes krop, de bevægede sig ned til hendes fødder og brød ud gennem huden. Nu har Bunlung en vandpumpe (endnu et projekt fonden har finansieret) og landsbyens beboere er ikke længere i risiko for at blive syge fordi de anvender det samme vandhul til både drikke- og vaskevand. Vandhullet anvendes nu kun til kunstvanding af afgrøderne.

Tilbage i Mbanayili viser Madame Abiba stedet, hvor kvinderne på traditionel vis føder deres børn - et hul i jorden inde i deres hytte. Men nu er der blevet bygget en lægeklinik med en fødeafdeling, så også på det punkt sker der ændringer. Klinikken behandler omkring 2.200 mennesker, hvilket betyder at de ikke længere behøver at tage den lange vej til Tamale - dette er også med til at redde liv.

Det lærte Lily

“I dag har jeg mødt nogle af bedstemødrene, og ingen af dem har fået en uddannelse, hvilket betyder at de heller ikke læse og skrive. Men nu bliver deres børnebørn uddannet takket være de skoler, som fonden betaler, det styrker hele lokalsamfundet. Du kan styrke og hjælpe lokalsamfundene som her og ikke blot give dem penge. I Vesten er vi så heldige at kunne få de produkter, vi ønsker, og nyde produkter fra hele verden.”

Vores fantastiske sheaprodukter